Større skriftlige opgaver

 

I løbet af de tre gymnasieår skriver man forskellige opgaver. Her er en oversigt og præsentation af opgaverne.

 

1.g. - Årsprøve i Almen Studieforberedelse (AT)

På HTG evaluerer vi Almen Studieforberedelse i form af en skriftlig opgave, som udformes af den enkelte elev. Opgaven bliver skrevet på baggrund af et forløb, hvor historie og samfundsfag indgår. I eksamenstiden afholdes evt. en mundtlig prøve på basis af opgaven. Det giver en god træning i både den mundtlige og den skriftlige dimension.

 

Historie-danskopgaven i 1. eller 2.g.

Bekendtgørelsen 2009 p.24, bilag 4: "I løbet af 1.eller 2.g. skal hver elev besvare en større skriftlig opgave". På HTG har vi valgt, at eleverne skriver enten i dansk eller historie, de vælger individuelt mellem de 2 fag. Skriveperioden er i årsprøveperioden.

 

 

Studieretningsopgaven i 2.g.(SRO)

Bekendtgørelsen 2008 p.28 §116: "I 2.g. udarbejdes en opgave, der udformes i samarbejde mellem de 2-3 Studieretningsfag i studieretningen". Opgaven skrives i et Studieretningsfag på A-niveau med inddragelse af et andet Studieretningsfag. Opgaven skrives i maj 2010, der er afsat 3 skrivedage til den.

 

Synopsisopgaven i 2.g.

Bekendtgørelsen p.33 4.2: ”I løbet af 4. Semester gennemføres et forløb med udarbejdelse af en synopsis under prøvelignende former” Synopsen udarbejdes på baggrund af et AT-forløb, hvor fag fra forskellige fakulteter indgår i forløbet.

 

3.g. - Studieretningsprojektet i 3.g.(SRP)

Bekendtgørelsen for Stx -august 2009, bilag 7: "I 3.g. Skal hver elev udarbejde et studieretningsprojekt. Studieretningsprojektet skal skrives inden for et område og faglig problemstilling, således at et af de Studieretningsfag, eleven har på A-niveau, samt et fag på mindst B-niveau indgår i besvarelsen”. På HTG skrives opgaven i uge 50+51og afleveres d. 17. december. Hent skolens vejledningshæfte til studieretningsprojektet.

 

3.g – synopsisopgave/ eksamen i Almen Studieforberedelse

Bekendtgørelsen for Stx- august 2009 p. 34: ” Primo februar i 3.g udmelder undervisningsministeriet emne(r), overordnede problemstillinger og rammer for fagkombinationer, som det pågældende år skal danne udgangspunkt for den afsluttende prøve”. Man udarbejder en synopsisopgave på baggrund af det udmeldte emne. Opgaven afleveres d. 26 marts. Der er obligatorisk mundtlig studentereksamen i Almen Studieforberedelse, denne eksamen tager udgangspunkt i synopsisopgaven

 

EMU'en

EMU'en kan eleverne finde hjælp til en række ting, herunderogså inspiration til studieretningsprojektet. Men man kan også få et overblik over elektroniske ordbøger, gode råd om eksamen og meget andet.

Opdateret d. 25. aug. 2010 kl. 15:03


©2008 Høje-Taastrup Gymnasium Til top