Studievejledning på gymnasiet
Høje-Taastrup Gymnasium har fem studievejledere, vejlederklasser i parentes:
- Anne-Marie Linde (1.w, 2.a, 2.x, 3.x, 3.y)
træffes onsdag og torsdag kl. 12.00 - 13.00 på tlf. 33 96 40 74 - Stine Lambek (1.k, 2.k, 3.j)
træffes mandag kl. 10.30-11.30 og onsdag kl. 12.00-13.00 på tlf. 33 96 40 74 - Torben Folke Larsen (1.z, 2.z, 3.z)
træffes tirsdag kl. 12.00 - 13.00 på tlf. 33 96 40 75 - Susanne Meyersahm (1.b, 1.j, 2.y, 3.a)
På barsel indtil uge 43 - Malene Schultz (1.x, 1.y, 2.b, 3.b)
træffes tirsdag kl. 10.30 - 11.30 og fredag kl. 12.00-13.00 på tlf. 33 96 40 74 - Margen Ott (1.a, 2.j)
træffes mandag kl. 12.00 - 13.00 på tlf. 33 96 40 75
HTG's studievejledere er lærere, der udover at vejlede bruger ca. 2/3 af deres tid på undervisning. Skolens vejledere står for gennemførelsesvejledningen.
Studievejlederne informerer kommende elever om uddannelsen på HTG. Alle elever kommer i løbet af gymnasieforløbet til at møde klassens faste studievejleder i de ca. 20 fælles vejledningstimer der afholdes .
I det første halve år af 1g er der undervisning i studieteknik, og senere informerer studievejlederen om valgfagssystemet og hjælper eleverne med at vælge valgfag til 2.g og til 3.g. Sidst i 1.g vil der normalt være information om Statens Uddannelsesstøtte (SU).
I 2.g følges op på de emner, der har været berørt i 1.g.
Udover de fælles studievejledertimer har vejlederne også samtaler med den enkelte elev. Det kan være i forbindelse med skolestart eller udslusningssamtaler i slutningen af 3g.
Men man kan også henvende sig til en af studievejlederne på eget initiativ. Man kan henvende sig til den vejleder, der er tilknyttet klassen eller til en anden efter eget valg. Hver studievejleder har 2 timers kontortid om ugen, hvor man kan træffe dem i lokale E.219 eller E.220.
"Studievalg København" forestår vejledningen af eleverne vedrørende Uddannelses- og Erhvervsvejledning. Det er et forløb over alle 3 år, som giver eleverne overblik over mulighederne i de videregående uddannelser og ansøgningsproceduren hertil (KOT). Det sker ved en række arrangementer og individuelle træffetider. Tid og sted kan findes i Studievalgonline. På uddannelsesguiden.dk findes uddannelses- og jobbeskrivelser og her kan man læse meget mere vedrørende uddannelser, uddannelsesstøtte, jobmuligheder og ungdomsboliger.