Skolens arkiv A til H

 

A-B

 

C-D

 

E-F

 

G-H
 

 

Til det elektroniske arkiv I - P

 

Til det elektroniske arkiv Q - Å


A - B

Amsterdam 
I oktober 2003 var lærerne på Høje-Taastrup Amtsgymnasium på studietur til Amsterdam. Formålet med turen var at studere forskellige former for pædagogik i undervisningen af flerkulturelle elever. Lærerne var inddelt i fire grupper, som fordelte sig på to skolebesøg, besøg på Universitetet og et college samt en tværkulturel rundtur i Rotterdam. Læs rapporterne fra studieturen.

BASE, Baltic Sea Energy
boelgexProjektet blev gennemført som et internationalt udvekslingsprojekt i årene 1999, 2000 og 2001. Målsætningen var at skabe passende sproglige og tværkulturelle forudsætninger til at kunne forme og formidle viden indenfor et konkret projekt, "Energikilder i Østersøområdet". I projektet deltog elever og lærere fra tre gymnasier og erhvervslivet i Litauen, Sverige og Danmark.

Kort om projektet:
Øresundsforbindelsen var etableret, Østeuropa søgte at åbne sig mod vest og internettet bød på flere og flere muligheder. 

Men mange valgmuligheder gør det ofte svært at tage kvalificeret og overskuelig stilling. Derfor udvikledes gennem årene på Høje-Taastrup Amtsgymnasium en tradition for at etablere samarbejdsprojekter på tværs af grænser, sprogbarrierer og kulturfællesskaber.

Et sådant var BASE, Baltic Sea Energy. Tanken bag projektet var at føje nye dimensioner til dansk, svensk og litauisk samarbejde om emnet energi. Som et minimum fik de deltagende elever rig lejlighed til at anvende IKT i det daglige arbejde, men de fik gennem samarbejdet også øget forståelse for det baltiske netværk og Østersøregionens rige fremtidsmuligheder.

Projektet er nærmere beskrevet på web-adressen www.hta.dk/base Her er det endvidere muligt at hente en evaluering af det samlede projekt, som afvikledes i skoleårene 1999/2000 og 2000/2001.

C-D
Dimission 2007, lørdag den 30. juni kl. 10.
Traditionen tro afholdes gymnasiets dimission altid lørdag i den sidste skoleuge. Og i 2007 var den danske sommer med en hårsbredde med studenterne. Før og efter dimissionen regnede det, men da kl. var 10 kunne afslutningen foregå i skolens gård med pragtfuldt vue til arkitekt Henning Larsen smukt hvælvede tag med blå og hvide striber. Inden dimissionen blev studenterne fotograferet af Høje-Taastrups egen fotograf, Inge Aasmul. 
Læs mere om dimissionen i 2007.

E-F


Energy Pictures
I september 2000 mødtes danske og svenske elever i Bjørkerød på Kullen for at forberede et internationalt samarbejde på tværs af Østersøen.
Som et led i samværet konstruerede eleverne gruppevis smukke natur kunstværker, energy pictures, som alle kan ses på web-stedet www.hta.dk/base under Newsletters. Et mindre udvalg af kunstværkerne er vist på dette web-sted.

European Business Games
european2005Gymnasiet gik videre til finalen i European Business Games 2005. 
Fem af skolens elever vandt i marts måned den ene semifinale i European Business Game og kvalificerede sig dermed til finalen, som blev afholdt torsdag den 21. april 2005 hos Dansk Industri.
 
De dygtige elever var Fie Lysgaard (3x), Tuncay Baysal (3x), David Lim (3z), Christian Baarsøe Pedersen (3z) og Lisbeth Seierskilde.

Billedet til venstre viser holdet under fremlæggelsen til semifinalen. 
I finalen den 21. april gik det fint dog uden topplacering. 
 
Også i 2006 og 2007 klarede gymnasiet sig på bedste vis.

EU's udvidelse
Onsdag aften den 26. november 2002 blev der afholdt et møde gymnasiet, hvor det overordnede tema handlede om EU's udvidelse. Det var samfundsfagslærere og - elever, der stod bag iniativet. Fire politikere, Morten Bødskov (Socialdemokratiet), Morten Helveg Petersen (Radikale Venstre), Line Barfod (Enhedslisten) og Kenneth Kristensen (Dansk Folkeparti) deltog i et politikerpanel. På mødet havde deltagerne via spørgsmål rig lejlighed til at deltage i diskussionen om EU's udvidelse. 

Forældrekonsultationer
Skolens elever og forældre indbydes til samtaler med skolens lærere, normalt i januar måned. I god tid inden konsultationerne fremlægges for hver lærer en mødekalender, hvorpå der kan bestilles tid for en samtale. Efter tilmeldingen udfylder eleven en "huskeseddel" til hjemmet med angivelse af klokkeslæt, lærernes navne og lokaler.

 

 

Fysik - rejseholdet på besøg.
Fysik rejseholdet er en gruppe fysikstuderende fra Københavns Universitet, som rejser rundt for at formidle deres begejstring for fysikken.
Torsdag den 22. januar optrådte de for 50 af skolens elever i auditoriet .
Læs mere om besøget

SkibsmodelforsoegFysik - Skibsmodelforsøg på DTU
I skoleåret 2003/04 har elever fra gymnasiets højniveauhold i fysik udført forsøg med skibsmodeller på DTU's institut for Maritim Teknik. Formålet med øvelserne var at studere skibsmodstandens fysik ved hjælp af en serie modelforsøg samt illustrere anvendelser af elementære hydrodynamisk teorier.

Forsøgene blev udført i løbet af en dag, hvor tre hold arbejdede med hver sin skibsmodel i et 25 m x 8 m x 0,8 m stort bassin på Force-DMI på Hjortekærsvej i Lyngby. Bassin og skibsmodeller var mindre end dem, der normalt anvendes ved modstandsforsøg, men principperne helt de samme som ved professionelle skibsmodelforsøg.

 

 

Opdateret d. 23. jun. 2008 kl. 10:49


©2008 Høje-Taastrup Gymnasium Til top