Besøg på Het Amsterdams Lyceum

Adresse: Valeriusplein 15, 1075 BJ Amsterdam - www.amsterdamslyceum.nl

Het Amsterdams Lyceum fra 1917 ligger noget udenfor centrum med den ene langside mod boligområder og den anden mod en idyllisk kanal og grønne områder. Bygningen ligner en gammel, lidt myretueagtig katedralskole, men er nyrenoveret med plads til ca. 975 elever, hvilket efter hollandske forhold gør den til en mindre skole med nogenlunde samme antal gymnasieelever som HTA. Skolen er så eftertragtet, at den får alt for mange ansøgere.

 

Blandt alle de ansøgere som opfylder optagelseskriterierne trækker man lod; der foregår altså ikke en udvælgelse af de mest interessante elever eller en sortering efter andre kriterier. Samtidig gør skolen meget ud af at guide de afviste elever videre til andre skoler i området.

Som overalt i Holland har skolen altså eleverne i op til 6 år. Vi fik indtryk af, at en væsentlig del af de problemer, som vi har i det danske system forsvandt ved, at eleverne fik banket en indlæringsrespekt og arbejdsmoral ind på et tidspunkt i deres liv, hvor de stadig var modtagelige.

Skolen profilerer sig i 3 opdelte grene, der dels er teknisk orienteret eller fører mod praktiske erhvervsuddannelser, dels er lagt an på at være studieforberedende – en gren med, en uden latin. På de to gymnasieretninger findes to specielle linier: Fast Lane English, som fører til International Baccalaureate og Trayecto Español. Da man i Holland har spansk allerede fra 8. klasse, tilbyder skolen i gymnasiet en linie med udvidet spansk og undervisning i geografi og historie af spanske lærere betalt af den spanske ambassade. Lige nu prøver de på at overtale italienerne til at gøre det samme. Det er tydeligt, at disse klart definerede studieretninger giver skolen et image og gør eleverne målrettede.

Eleverne kommer fra et forbløffende stort opland; de har tydeligvis valgt skolen på grund af dens specifikke tilbud på trods af transportproblemerne.

Vi var inviteret til at besøge skolen fra kl. 10 – 13 og blev guidet meget gæstfrit rundt af vicerektor R. Schoonveld og (ind imellem) af en dansktalende kollega. Lærerne underviser 26 timer om ugen (uden reduktion).  Desuden har skolen en mentor-ordning, hvor hver lærer er ansvarlig for 12 elever. Hvor meget lærerne får ud af deres klager over lønnen og arbejdsforholdene er tvivlsomt; deres organiseringsgrad er 40-50%.

Efter indledningskaffen fulgte en grundig rundvisning på skolen.

Det var tydeligt, at man var stolt af de nye tilbygninger til den gamle, solide skole. Skolen var præget af glade, men ikke larmende, tilsyneladende flittige unge. 

Skolen starter kl. 8.30; men elever med sproglige problemer, dårlige læsere eller ordblinde kan blive henvist til ekstraundervisning, som begynder kl. 8:00 og er obligatorisk, hvis de først er blevet henvist. Vi kikkede ind i et computerrum, hvor en af de små klasser var i gang med et kreativt litteraturforløb. I det hele taget fandtes der store mængder af helt nye pc’ere på skolen, hvilken også rådede over et digitalt sproglaboratorium, hvor læreren fór rundt i lokalet og især ydede teknisk hjælp. Lektionerne varer normalt 60 minutter, men kan også være på 30 eller 90 minutter, og ud over spisefrikvarteret er der kun et frikvarter. Denne blanding af disciplinering og kreative udfoldelsesmuligheder virkede typisk for skolen.

For nogle år siden blev de hollandske gymnasier gjort til selvejende institutioner og de blev samtidig opfordret til at slutte sig sammen i større ”kæder”, sådan at den enkelte skoles rektor ikke er den øverste leder, hun har en højere chef for organisationen siddende et helt andet sted. 

Her var Het Amsterdams Lyceum en undtagelse. Det er selvstændigt og får hele 95% af budgettet dækket af staten. Eleverne skal selv betale skolebøgerne, men skolen kan udlåne dem mod en betaling på 335 euros. Ved indskrivningen af deres poder bliver forældrene bedt om at betale et såkaldt forældrebidrag på 142 euros for gymnasielevernes vedkommende. Der er dog søskenderabat. Det er vores indtryk, at denne betaling sikrede en langt større opmærksomhed og ansvarlighed fra forældrenes side. Dette indtryk blev bekræftet af, at fester for de små klasser og for hele skolen sammen er alkoholfri. Kun ved fester for gymnasieeleverne må der serveres alkohol.

Vores besøg sluttede med frokost-sandwiches og overrækkelse af paraplyer til alle os gæster. Meget passende vejr og årstid taget i betragtning og ikke uden humor 

Vi har ikke overværet hele undervisningstimer, men har fået indtryk af en velfungerende skole, der lægger stor vægt på ordentlig opførsel og flid. Og de tosprogede elever, som vi egentlig var der for at få mere at vide om – dér er billedet mere nuanceret end hos os, selvom lighedspunkterne er mange. 1: De etniske hollændere kan af social-kulturelle årsager have lige så meget brug for supplerende sprogundervisning som udefra kommende. 2: Der var rigtig mange elever fra de tidligere hollandske kolonier, særlig fra Indonesien, hvoraf flere trods integration stadig var tosprogede. Men vi fornemmede ikke, at de i gennemførslen af deres uddannelsesforløb adskilte sig fra de etniske hollændere. 3: De nyere indvandringsgrupper, som fungerer bedst, er de mellemøstlige (tyrkiske) og de kinesiske. Der er kulturelle problemer, også omkring deltagelse i fællesarrangementer for de muslimske elevers vedkommende, men skolens og samfundets håndfasthed omkring kravene til sproglig indlæring og social deltagelse har tilsyneladende en klar positiv virkning for uddannelsesforløbet. 4: Problem-børnene (og forældrene) tilhører den seneste indvandringsbølge og kommer især fra Marokko og Vestindien. Vi kom ikke ind i en nærmere analyse af dem; dels fordi de først blev nævnt af vore værter mod slutningen af besøget, og dels fordi vi mærkede, at de forstyrrede den tendens til skønmaleri, der ind imellem kunne være i beskrivelserne. Men indtrykket var, at lavt uddannelsesniveau hos forældrene, kønsdiskrimination samt en negativ opfattelse af samfundet og dets regler var reelle problemer, som vi kunne nikke genkendende til.

Hvis man kan tage de mange ovenfor nævnte opfølgende skole-initiativer overfor eleverne og hjemmene for pålydende, så integrerer hollænderne deres tosprogede elever hurtigere end os. Og de opfanger de problematiske tosprogede elever hurtigere og mere effektivt, fordi de anvender langt flere målrettede ressourcer (og misbruger deres lærerkræfter mere), end vi gør.

Merete Knudsen og Lars Billekop 

Opdateret d. 23. jun. 2008 kl. 09:41


©2008 Høje-Taastrup Gymnasium Til top