Skolebesøg på OSB - skole nr. 1

Skolen ligger i udkanten af Amsterdam i et socialt belastet kvarter. Der er 1275 elever på skolen, der er opdelt i 3 spor for de 14-18 årige:

• VMBO (håndværksuddannelser, teknik, administration, IT etc)

• HAVO (mellemuddannelser)

• VWO højere uddannelse, universitetsuddannelse.

Skolen har 50 % elever med anden etnisk baggrund end hollandsk. Der er mange forskellige nationaliteter på skolen, hovedsagelig fra Indien, Kina, Java og Surinam. De fleste af disse elever finder man på VMBO, hvor fordelingen er 60/40 mens der er flest hollandske elever på VWO. Dog går tendensen i retning af, at der kommer flere og flere med anden etnisk baggrund på VWO.

Der undervises i lektioner à 65 minutter. Eleverne har frokostpause samt én pause mere i løbet af en dag.

En lektion begynder med 5 minutters samling i en rundkreds. Herefter arbejdes der individuelt i 45 minutter og endelig er der 15 minutters samling i rundkredsen.

Som der står i skolens brochure:  

The Pupils’ Rules of the OSB show what we find important to ask of the children: for example, being present in class and being there on time, learning as well as possible and co-operating in class with classmates and teachers, reaching one’s full potential, learning to express one’s opinion effectively, learning to take responsibility for one’s actions, growing to be independent and making one’s own decisions.

Mentorordningen er en vigtig del af skolekonceptet. Mentor er ansvarlig for, at hendes/hans elever lærer og arbejder på en måde, der passer til den enkelte og derved udnytter sine evner og sin begavelse optimalt.

Om skolens alkoholpolitik fortalte hun, at til festerne måtte eleverne de første 2 år ikke drikke alkohol. Herefter blev festerne holdt på en klub udenfor skolens område. Natasja gjorde opmærksom på, at der var en del hashproblemer på skolen . Eleverne stod uden for skolen og røg og mødte påvirkede op til timen , det var svært for lærerne at opdage og bevise misbruget.Hun havde selv haft store problemer med forsømmelser, og det var egentlig det ret gammeldags karaktersystem , som havde bragt hende på rette vej . Projektundervisningen havde ikke været motiverende for hende .

De tosprogede elever på skolen havde på et tidspunkt fået tilbudt modersmålsundervisning, men det var man gået væk fra, da eleverne ikke opnåede bedre resultater i de øvrige fag.

Derimod havde man nu specialklasser for elever, der ikke talte hollandsk. De modtog 44 timers intensiv undervisning i hollandsk over to år. Der blev undervist efter the physical learning method.

Man undgik kedelige – og forældede - lærebøger, der egentlig var bestemt for grundskoleelever og talte i stedet for sammen med megen brug af gestik, tog på byture, på udflugter, så film etc., alt sammen med det formål, at gøre undervisning så spændende og udfordrende som muligt.

Udgangspunktet for at undervise tosprogede elever med succes var ifølge Barkey, at man tog hensyn til de kulturelle forskelligheder. Dog var burka ikke tilladt på OSB.

Det mest ideelle var ifølge ham, om skolerne ansatte lærere med anden etnisk baggrund eller i hvert fald inviterede gæstelærere, der bedre kunne forklare og forstå de kulturelle forskelle som for eksempel, at:

• en mand ikke kan besøge en islamisk familie i hjemmet, når manden i huset ikke er hjemme.

• at det i den fundamentalistiske udgave af islam ikke er tilladt at sluge sit eget spyt under ramadanen (fasten), hvorfor de pågældende elever skal på toilettet meget ofte.

• at en surinamer ikke ser sin lærer i øjnene, fordi det anses for uhøfligt.

I forbindelse med et lejrskoleophold måtte 5 muslimske piger ikke deltage. Rob Barkey var gået til faderen og havde aftalt, at de selv tog halalslagtet kød med, og at han bragte dem frem og tilbage, så de ikke behøvede at overnatte ude.

Kontakten mellem skole og lærere foregik delvist ved hjemmebesøg á to timer.

Step by step, som Rob Barkey udtrykte det. 

Relevante hjemmesider om undervisning (Rob Barkey):

Internationalt chatroom mv.: www.activeworlds.com

Informationscenter om undervisning. Formålet er bedre undervisning og læring: www.esp.uva.nl

Foredrag: www.esp.pedc.se/2003/programme.html.

Et lille aktuelt nyhedsindslag:

Emne: Ritzau-telegram om indvandrerundersøgelse  i Holland

Indvandrere i Holland ønsker ikke flere indvandrere

/Ritzau/ - 3:20 - 25. okt. 2003

48 procent af indvandrerne i Holland mener, at der er for mange indvandrere. Det viser en minoritetsrapport for 2003 udarbejdet af det uafhængige forskningsinstitut for social og kulturel statistik, SCP. 

Den laves hvert andet år og fokuserer på de fire største indvandrergrupper - tyrkere, marokkanere, antillere og surinamere - der tilsammen udgør 60 procent af Hollands samlede antal immigranter.

Rapporten viser også, at 70-80 procent af immigranterne er tilfredse med deres liv i Holland, og at de i stigende grad opfatter sig som hollandske.

Et flertal føler dog, at deres etniske gruppe generelt bliver udsat for diskrimination, viser rapporten ifølge det hollandske nyhedsbureau ANP

Positivt er det imidlertid, at det ifølge rapporten især er lykkedes for marokkanske mænd at få plads på arbejdsmarkedet, og at stadig flere unge med tyrkisk og marokkansk baggrund starter på en videregående uddannelse.