Besøg på Pieter Niewland College og Universitetet.

En gruppe af skolens lærere besøgte Pieter Niewland College og graduate school of teaching and learning på "University of Amsterdam".

Kontakten med Pieter Niewland College blev formidlet af Gert Rijlaarsdam fra universitetet i Amsterdam, som Helle havde fundet frem til på internettet. Han satte os i forbindelse med sin kollega Michel Couzijn som også underviser på Pieter Niewland College og som arrangerede skoledelen af vores besøg. Vi var på skolen hele formiddagen og om eftermiddagen på universitetet hvor dr. Sarah Blom holdt en forelæsning om evaluering af immigrantelevers læringsstrategier.

På Pieter Niewland College går eleverne i skole fra 7. – 12.klasse. Skolen er inddelt i 3 grene: en såkaldt HAVO som er teknisk orienteret og som varer 5 år og en såkaldt VWO som varer 6 år og er delt i Atheneum og gymnasium, som  begge fører til studentereksamen, forskellen: i gymnasiet undervises der i græsk og latin. Eleverne repræsenterer 42 forskellige nationaliteter, herunder efterkommere af indvandrere fra de tidligere kolonier, og elever med anden etnisk baggrund end hollandsk udgør 62 procent af det samlede elevtal.

En lille gruppe lærere fortalte om deres erfaringer med undervisning af to-sprogede elever.

Her var det især interessant at høre at skolen har indført et ekstra års undervisning for immigrantbørn, hvor de undervises i ”skolesprog”, således at de  bliver udrustet til at deltage i undervisningen på lige fod med de ”indfødte” elever. Det synes at give gode resultater at lægge dette ekstra år i starten af ”secondary”, og vi hørte om hvordan man bla.a. arbejder med matematik og hollandsk på dette trin med stor vægt på interaktiv undervisning. I den sammenhæng viste de os plakater med undervisningsudtryk og forklaringer på deres brug. Sådanne plakater hang i alle klasseværelser, men det det var vores indtryk at de ikke blev inddraget i den almindelige undervisning. Der var også problemer med tilrettelæggelsen af specialundervisningen.. Så vidt vi forstod havde man i indeværende år besluttet at bruge ressourcerne til specialundervisningen i stamklasserne og ikke til særlige hold.

Det generelle indtryk var at undervisningen er ret programmeret og lærebogsstyret, hvilket nok hænger sammen med at lærerne underviser 26 timer om ugen og har en ret lav forberedelsesfaktor. Det var påfaldende i sprogfagene at man arbejde med strukturerede øvelser både i grammatik og samtale, hvilket nok gav et højt niveau af formelle sproglige færdigheder på bekostning af tekstlæsning og mere kreativt og intellektuelt udfordrende sprogbehandling. Det virkede ikke særlig inspirerende og interaktivt, og lærerne syntes ikke at have mulighed for de store udfoldelser.  Undervisningen bar desuden præg af at der blev lagt op til evaluering i alle fag den følgende uge.

Skoleåret er inddelt i 4 perioder à 9 uger efterfulgt at en test-uge. Lærebøgerne (f.eks. i teknikfag) er også bygget op som afsnit med stofgennemgang efterfulgt af opgaver og testspørgsmål.

Skolen virker som om den er meget velfungerende og vi fik også indtryk af hvorfor. F.eks. henter pedellen forsømmelseslister to gange om dagen: om formiddagen og om eftermiddagen. Hvis en elev er fraværende, bliver der ringet hjem for at høre hvorfor. Rektoren tager en runde på skolen i frikvartererne og i skolens forhal har pedellen en ”portnerloge” hvor han kan checke elevernes kommen og gåen. Lærerne virker meget engagerede i skolearbejdet og udtrykker stor tilfredshed med skolen sammenlignet med andre skoler. De har en venlig og imødekommende autoritet over for eleverne, som på deres side virker ret disciplinerede men måske lidt uselvstændige: støjniveauet stiger mærkbart når læreren flytter opmærksomheden fra eleverne til gæsterne. 

Det velfungerende og disciplinerede indtryk forklares med at det er en skole med et kristent protestantisk værdigrundlag, samt at den i kraft af sit udbud af linier søges af elever med høje uddannelses- og jobambitioner.

Ved det efterfølgende møde på universitetet fik vi lejlighed til at diskutere vores indtryk fra besøget på Pieter Niewland College med Michel Couzijn, Sarah Blom og et par ansatte mere på Institut for læreruddannelse. Det er et institut der siden 1988 arbejder med forskning, uddannelse og efteruddannelse for lærere på gymnasialt niveau (”higher level af secondary”) i samarbejde med 50 skoler i Amsterdam. Michel Couzijn er ansat dels på Pieter Niewland, dels på Instituttet.

Den meget programmerede undervisning vi har fået indtryk af forklares med ønsket om gennemsigtighed (”transparency”) i undervisningen, men opleves også af lærerne som en spændetrøje. Derfor er der aktuelt en tendens til at man går bort fra den og giver større frihed til valg af metode og materiale, men her er timetal og forberedelsesfaktor et indlysende problem. Vi får i det hele taget indtryk af at skolesystemet er under stadig udvikling og forandring, f.eks. tales en del om nogle principper for ”selvrefleksiv læring” som blev indført for et par år siden.

Sarah Blom har lavet et større forskningsprojekt, hvor hun på 8 skoler i Amsterdam – heriblandt Pieter Niewland – har undersøgt virkningerne af forskellige læringsstrategier. Et af de vigtigste resultater af undersøgelsen er at piger med anden etnisk baggrund end hollandsk scorer højest med hensyn til ”selvrefleksiv læring” – højere end de hollandske elever – og at det også afspejler sig i deres skoleresultater, f.eks. med hensyn til ordforråd. Drenge med anden etnisk baggrund scorer derimod lavt på alle undersøgelsesparametre, deres læringsstrategi begrænser sig til udenadslæring (”memorising”), og deres skoleresultater er beskedne. Pieter Niewland College er pænt placeret i forhold til de øvrige skoler i undersøgelsen, hvilket forklares med  den selektion der sker ved søgning til skolen og den pædagogiske linie skolen kører. Det ser dog ud til at de fine resultater går tilbage i andet undersøgelsesår. En mulig forklaring er at ressourcerne til specialundervisningen i det andet undersøgelsesår bruges i stamklasserne i stedet for i specialklasser.

Vores evaluering af besøget.

Alle synes det var rigtig vellykket og interessant at høre om det hollandske undervisningssystem.

Flere mener at det faglige udbytte ikke var så stort, bl.a. så vi ikke undervisning i ret mange ældre klasser. Vi fik dog et klart indtryk af at de er meget længere med hensyn til at integrere immigrantbørn i undervisningen. Det direkte samarbejde der foregår mellem skole og universitet om immigrantelevers læring viser det jo også. Vi fik måske ikke så meget ud af Sarah Bloms foredrag fordi vi manglede nogle forudsætninger, måske skulle vi have haft noget materiale på

forhånd. Ikke desto mindre var det interessant at høre om de flittige og ambitiøse indvandrerpiger, som åbenbart klarer sig rigtig godt.

Vi fik en meget fin behandling. Michel Couzijn hentede os på den nærmeste station og ledsagede os til universitetet, han ledede vores sammenkomst med kollegerne på skolen og på universitetet, og vi blev beværtet på allerbedste måde. (En lille detalje: til kaffen på lærerværelset fik vi serveret kager af mellemøstlig oprindelse)

Eli Christiansen og Torben Folke Larsen