Byplanlægning i Rotterdam

Holland har på mange måder været foregangsland indenfor byplanlægning og byfornyelse.

Fra i starten at have fokus på de fysiske forbedringer har man gennem de senere år satset på en bred vifte af sociale, økonomiske, kulturelle og miljømæssige tiltag.

Hollændernes byfornyelse er i bred forstand nu rettet mod forbedring af hele kvarterer – f.eks. gennem koordinering af aktiviteter af forskellig karakter via naboskabsforvaltninger. Byfornyelse ses i højere grad som en dynamisk proces i modsætning til tidligere opfattelser af byfornyelse som noget tidsafgrænset. 

Spangen er fra 1922 . Bydelen blev anlagt udfra de nyeste sociale og byplanmæssige principper og husede bedrestillede arbejdere. Boligerne havde centralvarme, fællesbade og åbne områder. Men i 1960´erne var det nedslidt og der skete en udflytning af mange beboere. Området befolkedes nu af socialt dårligt stillede etniske minoriteter, hvilket medførte mange sociale problemer.

Af de nuværende 11.000 beboere er 85 % ” udlændinge ”: 19 % marokkanere, 19 % tyrkere, 16 % fra Surinam, 31 % fra 82 andre nationer og 16 % hollændere.

De mange etniske grupper har medført utallige problemer, af hvilke Frans S. opfattede gruppernes manglede evne til kontakt og kommunikation på tværs af kulturer som det største. Opzoomerbevægelsen prøver gennem sit frivillige arbejde at rette op herpå.

Arbejdet  foregår i samarbejde mellem myndighederne og lokalbefolkningen. Opzoomer er en græsrodsbevægelse som for 20 år siden startede med at holde gader rene, plante blomster, lave sociale tiltag, arbejde for integration af etniske grupper, finde arbejde til unge osv. . Der findes nu mere end 1250 gadeopzoomerforeninger i Rotterdam, hvorfra ideen bredt sig til store dele af Holland.

Udgangspunktet for arbejdet er den såkaldte ” Gadestige ( Straatladder )”. Princippet går kort fortalt ud på at sociale problemer og løsninger kan placeres på en skala fra – 2 til + 7, hvor 0 udgør basislinien. Man vil for hver enkelt gade konkret vurdere problemet og så sætte ind med de foranstaltninger, som skønnes formålstjenlige. Det kan være lige fra simpel dialog, kontakt til enkelte uroelementer, fællesaktiviteter m.m. Bydelen Spangen befinder sig lavt i ”stigehierarkiet”.

Fra kommunal side søger bystyret så at lave en central ” byetikette”  der kan tjene som ledestjerne for alt arbejde. Frans S. vurderede arbejdet som rimelig succesfyldt,  selv om bydelen Spangen p.g.a. det multietniske islæt og den socialt belastede befolkning fortsat vil trækkes med problemer. Kun 15-20 % af indbyggerne i den arbejdsdygtige alder har arbejde.

Efter oplægget var vi på spændende tur i kvarteret. Glem alt om Ishøjplan og Brøndby Strand – her er 3 etages pæne karreer i rødt og rene gader. Problemet er socialt og etnisk kulturelt.

Vi besøgte en frivillig børnehave med 40 børn oprettet af en kvinde fra Surinam. ” Vi arbejder med børnene fra vores hjerte  - ikke udfra regler ”. Børnehaven skulle dog udvides til 80 børn, i nye lokaler og i kommunalt regi.

Herfra var vi rundt i kvarteret og høre om de gamle planlægningsideer og hvordan man nu prøvede at blande indbyggerne socialt, bl.a. ved nedrivning og opførelse af andels- og ejerlejligheder. Vi mødte og talte med beboere.

Nogle af vores kolleger havde i Amsterdam mødt nogle danskere på studietur i Holland. De fortalte at man i Tåstrupgård og andre steder var ved at tage Opzoomerideerne til sig.

Over frokost tog vi til informationscentret i KOP VAN ZUID. Vi startede med et godt oplæg af byplanlæggeren Joep Boute der gennemgik hele Rotterdams byudviklingshistorie og ideerne bag megaprojektet Kop van Zuid.

I 1987 startede man med at rejse et nyt kvarter på det forladte dokområde på flodbredden syd for bymidten. Det indeholder 5000 boliger, 380.000 m2 erhverv, 50 m2 til kulturelle formål, 3500 m2 butiksareal samt skoler mm. Ideen er at blande forskellige byaktiviteter og grupper. F.eks. har man lavet en del lejligheder som de første 10 år til favørpris sælges til arbejdere og lavere middelklasse. Disse ligger side om side med millionvillaer. Vi så ” farvede ” i kvarteret, men det var ikke de fleste, for kvarteret er blevet et hit ligesom Holmen i København.

Efter Joep Boutes oplæg var vi så rundt med ham i kvarteret.

Arkitektur og størrelse er fantastisk. Prøv selv at find mere om det på Google.

Vi sluttede med at køre rundt i Rotterdams havn der bare er enorm og i fuld aktivitet – og samtidig Europas største. Vi fortsatte de 70 km. hjem til Amsterdam ad motorvejen. Fra Rotterdam og hjem var det ene spor af motorvejen en lang kø – heldigvis i det modsatte af vores spor. Jo, hollænderne har bestemt masser af  projekter at tage fat på – f.eks. trafikplanlægning og udbygning af den offentlige trafik.

Med venlig hilsen

Stig Korsager

Om kop van Zuid findes mange gode hjemmesider og billeder på nettet