Rektor Mogens Andersens tale ved skolens 25 års jubilæum  

25 år er jo ikke mange år. Det var kommentaren fra en rektorkollega fra Københavns Kommune til mig. Hans skole kan tælle flere hundrede år som latinskole og gymnasium. Det har han jo ret I, men det er heller ikke det væsentlige – Det væsentlige er, at gøre en forskel.  

Og det gør HTA. Det var et pionerarbejde, da forudseende politikere i Københavns Amt besluttede at bygge gymnasium her i Høje-Taastrup. Et pionerarbejde der satte en uddannelsespolitisk dagsorden, også unge fra Den københavnske Vestegn skal have mulighed for at blive studenter, det skal ikke udelukkende være forbeholdt unge fra Københavns Nordøstlige kommuner ( Gentofte, Søllerød), Den sociale arv skal brydes gennem uddannelse.  

At bede arkitekt Henning Larsen at stå for opførelsen af gymnasiet har også været forudseende. Ikke blot er skolen en arkitektonisk perle – der kommer stadig folk fra nær og fjern for at iagttage bygningen, men hjemstavnsgymnasiet med de store friarealer er som skabt til de undervisningsformer med studiecentre, virtuel undervisning og kommunikation som er kravet i dag og bliver det endnu mere styrket med gymnasiereformen 2005. før studiecentertanken var født hos skolefolk sikrede Henning Larsens funktionelle og æstetiske tankegang at dette kunne realiseres på HTA.  

Og et særligt pionerarbejde har det været for skolens lærere og teknisk administrative personale. De fleste lærere kom som nyuddannede eller næsten nyuddannede – med rektor Ivar Goldmann i spidsen. De kom med det engagement der er forudsætningen for at skabe en skole – en god skole – at bane vej for et gymnasialt uddannelsestilbud til et område der ikke netop var karakteriseret ved gymnasiale traditioner. Mange af pionererne er stadig på skolen og har været med hele vejen.  

Og resultatet her 25 år efter. Det er ikke let at gøre op, hvad skolen . Lærere, elever har betydet for hinanden, hinandens tilværelse, mulighederne og udfordringerne senere i livet. Det kan ikke enkelt gøres op – og tak og lov for det, det viser jo netop livets mangfoldighed og gymnasiets styrke.  

Men mere end 3000 studenter er det blevet til.  

3000 vil min kollega fra den gamle skole sige – det er jo ikke mange – næh men de gør en forskel.  

Skolen og især lærerne og tap personale længe leve. 3hurra og et langt.