Gymnasieforløbet
Undervisningen i 1.g indledes med et halvt års grundforløb, hvorefter der fortsættes på en studieretning. Det kan enten være den, som eleven ønskede inden gymnasiestarten eller en af de andre, skolen udbyder. Det endelige valg af studieretning foretages først i begyndelsen af december.
Studieretninger og valgfag
Gymnasiets studieretninger er ordnet indenfor fire kategorier, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige, sproglige og kunstneriske. Læs mere om fag og timer for studieretningerne i 1., 2. og 3.g.
Almen studieforberedelse
Flere gange i løbet af gymnasieforløbet afbrydes den normale undervisning af samarbejder på tværs af fagene. Der arbejdes med væsentlige natur- og kulturemner, både indenfor men også på tværs af gymnasiets tre hovedomrder, naturvidenskab, humaniora og samfundsfag. De tværfaglige forløb samles under betegnelsen "Almen studieforberedelse". Her skal den enkelte elev i løbet af gymnasieforløbet udarbejde en studierapport over sit arbejde - en rapport, som føres løbende i Lectio.
Læs mere om "Almen studieforberedelse", som afsluttes med evalueringer i 1. og 2.g og ikke mindst en officiel synopsisprøve i januar-februar i 3.g.
Større skriftlige opgaver
I 2. g skal eleverne udarbejde to større skriftlige arbejder. Dels en opgave i dansk eller historie dels en projektopgave i to studieretningsfag, en generalprøve på det officielle studieretningsprojekt, som skal skrives i 3.g over to uger i valgte studieretningsfag eller dansk eller historie. Et af fagene skal udpeges som hovedfag.
Studieplaner
For at sikre sammenhæng og kvalitet i undervisningen, arbejder gymnasiet med studieplaner. Læs her.
Gymnasiet er andet end undervisning
Der foregår også meget andet end lektier, undervisning og skriftlige opgaver på gymnasiet. Alle disse mange forskelligartede ting, der gymnasiehverdagen sjov og levende, kan du læse om under krea på HTG.