Aktiviteter på skolen
Gymnasiet har en god tradition for at afholde arrangementer der handler om andet end fag og undervisning. Det sker både i skoletiden, når skemaet brydes op til fordel for alternative arrangementer og uden for skoletiden til fester, caféer og lignende. Aktiviteterne er alle med til at give nye kræfter til den daglige læsning.
Skolekomedie
Hvert år deltager skolens elever i en stor musik- og teaterproduktion. I efteråret 2008 opførte eleverne i samarbejde med Taastrup Teater stykket "Færgen er i havn om få minutter". Stykket var skrevet specielt til anledningen. I 2007-08 opførte eleverne Sommer i Tyrol.
Se filmen fra skolekomedien efterår 2008 her:
Fredagscafé
På udvalgte fredage er der fredagscafé. Afholdelse af fredagscaféer går på skift mellem 1.g-klasserne, og overskuddet går til arrangørerne. På specielle dage som fx sidste dag før jul og sidste skoledag, kan der også være caféer.
Fester
Vigtigt for trivslen er elevernes festudvalg, hvis hovedopgave er at arrangere skolens fester. Af faste indslag findes som minimum en introfest, en vennefest, en julefest, en gallafest og en huefest. Festudvalget er endvidere den bærende kraft, når gymnasiet inviterer gamle elever til fest sidste fredag i oktober. SFIO - (Sidste Fredag I Oktober.)
Klatreworkshop
Det er ikke kun fest og farver - de mere sportsinteresserede kan også få stillet lysterne på Høje-Taastrup Gymnasium. I skoleåret 2008-09 var der en en frivillig klatring en gang om ugen. Det så således ud:
Kreaudvalget
Hvad laver et Krea-udvalg? Man kunne også spørge, hvad laver et krea-udvalg ikke! I årenes løb har krea-udvalget stået for mange anderledes og kreative arrangementer på gymnasiet. Af populære fællesarrangementer kan nævnes fodboldaftener med Danmarks landshold. Endvidere HTG´s bandaftener, hvor bands fra skolen byder på, hvordan musik kan og skal lyde.
Skolens fødselsdag
Den sidste fredag i september fejrer skolen sin fødselsdag. Det sker som oftest i form af en aktivitetsdag, hvor et hav af oplægsholdere, sportsfolk, kunstnere og meget andet gæster skolen og afholder workshops. Skolens fødselsdag afsluttes med en fest om aftenen, hvor en af de tilbagevendende succes'er er lærernes revyforestilling.
Morgensamlinger
En dag ugentlig afholdes morgensamling fra kl. 10.20 - 10.30. Her er det vigtigt at være til stede. Elever og lærere kommer med aktuelle meddelelser. Ofte er der elevoptræden.
Idrætsdag
Det første fællesskolearrangment hvert år, er idrætsdagen. Den foregår ved Albertslund Badesø en fredag i august eller september. Her dyster eleverne mod hinanden i meget forskelligartede discipliner. Vinderen af idrætsdagen kåres til aftenens fest på skolen.
Skoleblad
Til at følge med i alle de spændende begivenheder på gymnasiet, findes der naturligvis et skoleblad, HTGnews. Skolebladet eksisterer kun elektronisk, men har hele tiden fingeren på HTG's puls.
Amnesty Youth
I efteråret 2008 opstartede en Amnestygruppe på HTG. Hvad gruppen kommer til at lave, bliver spændende...