European Business Game – EBG

 

European Business Game er en europæisk iværksætterkonkurrence for erhvervsøkonomielever.
 
Igennem mange år har Høje-Taastrup Gymnasium´s elever været med i denne konkurrence, hvor de skal starte en virksomhed op og lave overvejelser om idegrundlag, strategi, markedsføring, organisation, regnskab og budgetter.
Konkurrencen består først i en semifinale i Finansrådets Hus i København, hvor der sker en fremlæggelse af projektrapporter i grupper, og hvor vi konkurrerer med andre gymnasier foran en jury bestående af erhvervsfolk og organisationer.
 
De bedste grupper fra hele landet samles derefter til en landsdækkende finale i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor de bedste projekter udvælges. Vindergruppen får 25.000 kr. til deltagelse i den Europæiske finale, i år i Slovenien.
 
Der er også priser til bl.a. bedste regnskab, markedsføring, og idé.
 
Læs mere på www.business-games.dk
 
Høje-Taastrup Gymnasium´s elever klarer sig altid flot i konkurrencen. 
Vinderholdet 2005      

På billedet ses fra venstre Christian, Tuncay, Fie, David og Lisbet, der vandt semifinalen 2005, og også ved landsfinalen fik en flot pris for det bedste regnskab i konkurrence med over 900 elever.

                                                                             

 

Opdateret d. 23. jun. 2008 kl. 10:20


©2008 Høje-Taastrup Gymnasium Til top