Kashmir: Trespassers

Kashmir_TrespassersKashmirs nye album Trespassers har vagt en masse glæde og overraskelse, men samtidig været et af 2010’s største musikalske debatemner. Anmeldere har haft forskellige meninger, og ord som ”Fesen” er blevet brugt. Kashmir selv, har udtalt, at det ikke just er et ”Danse-album” de har lavet, men et album der er godt at løbe til grundet tempoet, dog sagt med et smil på læben.
Anmeldelse:
Deres sidste udgivne album var i 2008, og efter min mening, er der sket en modensheds-udvikling. De har udtalt, at de altid vil forsøge at skrive efter deres følelser, og det har de bestemt formået på dette album. Det musikalske aspekt kan man ikke sætte en finger på. Sangene ligger konstant på grænsen mellem dyster og positivt musik. De har rørende tekster der endnu engang påvirker ens selvbevidsthed, og får en til at tænke. Med hensyn til genren, har de ændret deres stil fra det mere funk-rockede til pop/rock. Normalt når der skiftes genre, ændres imaget også, men det kan man ikke sige om Kashmir. De formår at bibeholde deres til tider hårde toner, men samtidig kombinere det, med de klassiske beats. Efter min mening er dette album en ny portal, der har åbnet sig for en ny målgruppe. Det er ikke kun unge, men også folk oppe i alderen, der nu kan sætte sig ned, og lytte til Kashmirs nye plade. Kashmir har ikke turneret live i længere tid, men har nu i 2010 påbegyndt deres tour. Publikumsmæssigt, blev alle billetter udsolgt på omtrent 5min, hvilket gjorde at flere ekstrakoncerter blev arrangeret. Altså har der været stor forespørgsel på dem og deres nye album.
Efter min mening, har Kashmir formået at levere et gennemtænkt og kreativt håndværk, alle kan lytte til. Kashmir fans kan både være skuffede over deres mindre hårde musik, men samtidig være glade for, at man nu kan lytte til musikken døgnet rundt. Kashmir har fanget mig med storm, og gjort mine forventninger endnu højere til næste udgivelse. Jeg kan ikke andet end at være tilfreds med albummet, og håber personligt på at opleve dem live.
Rating: 5 ud af 5.

Normalt giver jeg aldrig en så høj rating, men denne gang kan jeg ikke andet. Deres overgang fra det hårde til det semi-bløde, er gået igennem uden nogle særlige problemer, og viser virkelig hvor store kunstnere de alle er. Altså kan jeg kun glæde mig til hverdagens tumult, der automatisk ophaves af Kashmirs lækre musik.

©2008 Høje-Taastrup Gymnasium Til top